Sydsjællands Kampkunstcenter - HERMANSENSVej 10 - 4700 Næstved - DK |
Tenshin shoden Katori Shinto ryu Sugino Ryu Denmarku shibu
Tenshin shoden Katori shinto ryu blev grundlagt af Iizasa Choisai (tegning af ham på billedet), en på det tidspunkt (ca. år 1447) meget berømt kriger fra Chiba familien. Historien fortæller, at Iizasa Choisai vandrede op til bjerget Umeki i 1000 dage og nætter, for at træne og bede til Katori-guden Futsunoshi No Mikoto. Han fik derigennem overført disse teknikker, eller systemet, fra guderne. Derfor navnet Tenshin shoden, hvilket kan oversættes som ”nedkommet fra guderne”. Katori er fra det område kunsten blev udviklet, Katori jingu (Katori templet). Shinto ryu kan oversættes som det sande sværds stil. Kobudo kan oversættes som gammel krigskunst. Iizasa Choisai var på et tidspunkt krigskunst-lærer for selveste Shogun (militær regent) Ashikaga Yoshimasa. Katori-skolen har haft mange af Japans mest berømte sværdmænd indregistreret, og mange nye skoler er blevet dannet af skolens elever.
I dag er der registreret mere end 2000 forskellige ryu-ha, skoler eller stilarter med sværd i japan. Det er fascinerende at se, at mange af disse stilarter har elementer af Katori shinto ryu i sig.
Eleverne skulle sværge på, at de ikke indledte sig i kamp, ej heller i sportslig regi. Hvis de skulle blive tvunget ud i kamp, ville det være til døden. Det var kun tilladt eleverne at drage i krig, hvis landet var i fare. I gamle dage skrev man under på dette med ens blod, samt sværgede på at man ikke ville røbe skolens hemmeligheder. Dette gjorde man i indmeldelsesritualet, kaldet Keppan.
Kunsten blev skabt for at kultivere livet og ikke for at dræbe. Man kan konkludere, at teknikkerne har virket på slagmarken, ellers ville en så gammel skole være forsvundet. Idag er Tenshin shoden Katori shinto ryu godkendt af UNISEF som en Japansk kultur skat/arv.
Katori Shinto ryu
er en ældgammel japansk krigskunst og Japans ældste sværdskole - 550 år gammel og har overlevet på slagmarken lige siden. Det der før var teknik i krig og overlevelse på slagmarken, trænes idag som udvikling af fysik, personlighed og fordybning af sindet. Træningen er meget traditionel med: Tachi (Katana, langt sværd), bo (lang stav), naginata (hellebard), yari (spyd), kodachi (kort sværd), ryote (langt og kort sværd samtidig), shuriken (kaste pil), samt træning i Iai-jutsu (hurtig træk og hug med sværd).
Rent selvforsvarsmæssigt har træning med sværd eller spyd, så godt som ingen realisme; det er f.eks langt de færreste der har sværd med i byen. Altså skal der være et andet formål med ens træning: Ét er den meget spændende fordybelse og forståelse af den meget unikke og interessante kultur. Uden den vil der ingen vej være. Japansk kultur er bygget op omkring sværdet. I det meste af Japans historie er det Samuraierne der har haft magten. De har præget kulturen i et omfang der ikke har set mage, noget andet sted i verden. Krigeren og sværdets vej er blevet kultiveret til en sjælelig vej i livet.
Katori shinto ryu, som det kaldes i en lidt kortere form, har sit udspring i ældgamle krigsteknikker med spyd, hellebard og sværd m.m. Idag er der ikke meget man kan gøre med et sværd mod nutidens teknologi, såsom maskingeværer og langtrækkende missiler, så hvorfor træne en primitiv, forældet form for kamp?
Sværdet er et redskab til at opnå personlig indsigt og en forståelse af verden omkring os. Istedet for et dødens redskab er det nu en metode til at diciplinere vores krop og mentale ressourcer. Kampen er blevet en indre kamp, mod ens egne dårlige sider. I nutidens Katori shinto ryu sværger vi stadig på, ikke at bruge det i kamp eller sport. Vi skal ikke besejre andre, men os selv.
Ligesom sværdet skal vi pudses og slibes indtil vi skinner, er skarpe og opfylder vores menneskelige aspekter optimalt - vores fulde potentiale om man vil. Træningen/pudsningen er ikke noget der er kortvarigt eller kun skal gøres en gang, men er en proces gennem resten af livet. Ganske som et sværd, bliver også vi rustne, uden den rette og gentagne behandling. Alle kan have gavn af lidt slibning og Katori shinto ryu henvender sig til såvel unge som gamle, samt kvinder og mænd. Meget af træningen foregår i par overfor hinanden, hvilket gør at vi kommer tæt på hinanden og udvikler venskaber. Det rent sociale står i meget høj kurs i vores dojo. Det er meningen at man skal have det godt imens.
Yoshio Sugino 1904 – 1998
grundlægger Sugino dojo
Sugino Stilen
Yoshio Sugino er født i Chiba og trænede budo hele hans liv. Efter megen forskellig Budo træning, åbnede han i 1927 Sugino dojo i Kawasaki, kun 22 år gammel. På det tidspunkt var Sugino dojo en Judo Dojo. Efter megen diskussion blev det besluttet at sværdskolen ”Tenshin shoden katori shinto ryu”, af frygt for at den skulle gå tabt, skulle ud til den almindelige befolkning. Indtil da havde den nærmest været hemmelig og blev kun trænet i en lukket gruppe. 4 stormestre i stilen blev sendt til Kodokan Judo hovedskole og til Sugino dojo. Narimichi Tamai, Sozaemon Kuboki, Tanekichi Ito og Ichizo Shinato tog derefter hver søndag aften til Kawasaki, for at undervise i Sugino dojo til og med mandag.Yoshio Sugino blev ved med at træne Katori shinto ryu indtil hans død.
Udover mange andre store Budo bedrifter skal det nævnes, at Sugino Sensei instruerede kampscenerne i mange af Akira Kurosawas film. Her kan især nævnes den meget berømte film ”De 7 Samuraier”. Yoshio Sugino er en af de få i historien, der opnåede 10.dan i 2 stilarter: Aikido og Katori shinto ryu 10.dan samt Judo 4.dan og koryu ju-jutsu ca. 5.dan. Yoshio Sugino var og vil altid blive husket som, en af de største i Japansk budo historie.Yukihiro Sugino Sensei, den nuværende stormester i Sugino dojo og Katori shinto ryu 9.dan. Sensei er vokset op med et sværd i hånden og har over 70 års budotræning.
Efter sin fars død, som han i øvrigt ikke kaldte far men Sensei, var det ham der skulle videreføre familiens traditioner. Yukihiro Sugino er godkendt af Izasa Yohisada Soke (direkte blodlinie af grundlæggeren og øverste instans i Tenshin shoden Katori shinto ryu).
Nikolaj og Sensei demontration ved iseyama templet, Yokohama
Yukihiro Sugino sensei er en sand stormester. Udover træning og viden i de fleste Budo-former er han holder af Shotokan Karate 1.dan, Aikido 8.dan og Katori shinto ryu 9.dan. Sensei er en formidabel underviser, og en ægte kriger. Med en personlighed hvis lige kun findes få steder i verden.
Sensei er stadig meget aktiv. Han træner og underviser næsten hver dag, i Sugino dojo, Kawasaki, samt underviser ved mange Seminarer i hele verden.
Billeder af teknikker i Katori shinto ryu
Alle billeder er fra normal træning eller opvisninger i Japan.
Det er ikke meningen at man skal lære Katori shinto ryu, ved at kigge på nogle billeder. Der skal trænes, ikke mindst med en partner. Disse billeder er kun vist for at give en visuel fornemmelse af, hvad Katori shinto ryu er.
Partner træning er altid med våbenefterligninger i træ. Træning med ægte våben foregår kun som solo form, da det ellers ville være for farligt.
De første kata der læres er ken-jutsu (sværd). Man lærer først kirikomi 4 stk. Og derefter uke (senior siden) 4 stk.
Når man mestrer sværdet går man videre til bo-jutsu (lang stav). Her er der 6 kata. Såsnart man har lært bo kirikomi, lærer man uke som er ken (sværd). Først når man har lært begge sider af en kata, forstår man rigtigt det enkelte våben. Princippet om ”Yo In”.
Hiraoka san og Nikolaj, opvisning i Kawasaki budokan
Efter bo går man videre til naginata. Her er der 4 stk. kata. Og derefter ken mod naginata. Disse 3 våben er de første man lærer og for at mestre disse, skal man regne med 5 til 6 års meget dedikeret træning. Senere kommer der mange andre våben og kataer, men vi vil ikke gå dybere i dette. Enkelte er også hemmelige.
Sugino sensei, uke ken, og Nikolaj sensei, kirikomi naginata, ved en opvisning i Kawasaki Budokan
I den tid Katori Shinto ryu blev udviklet, bar krigeren Yoroi (rustning) på slagmarken. Derfor er teknikkerne udviklet til at angribe svage punkter på denne rustning. Den Japanske Yoroi var på mange måder anderledes end den vestlige ridders rustning.
Ridderens rustning var meget tung og havde næsten ingen bevægelighed, den japanske derimod, var knap så tung og mere bevægelig. Samuraierne satsede mere på deres færdigheder, end deres udstyr. For at kunne bevæge sig, er det meget svært at beskytte sine bevægelige led og Yoroi’en var på disse steder meget svag.
I Katori shinto ryu hugger vi stadig efter disse steder. Denne træning giver en helt utrolig præcision og efter mange år opnår udøveren præcision ned til sidste milimeter.
Nikolaj Visti Jensen Sensei.
Daglig træner i Yo In Kan. Har tilladelse fra Sugino sensei og Iizasa Yoshisada Soke, til at undervise i Tenshin shoden Katori shinto ryu. Gradueret af Sugino sensei i Katori shinto ryu. Er teknisk ansvarlig for Danmark, Sverige, Skotland og Tjekkiet.
Sensei har trænet kampkunst siden ganske lille (se instruktører). Trods træning med mange forskellige slags våben, havde Sensei næsten ingen erfaring med sværd, inden mødet med Japan og Sugino dojo. I træning med sværd fandt han dog hurtigt, at der her var tale om nogle dybder der sjældent ses i andre kampkunster. Sensei dedikerede sig fuldt ud og når han ikke var i dojoen, trænede han ofte bl.a. ”maki uchi” i sin lille lejlighed i Tokyo.
Sensei blev i de sidste år af hans træning i Sugino dojo, ofte brugt som oversætter og til at undervise folk der kom fra udlandet (besøgende i dojoen). Dette selvom der til tider var tale om meget højere graduerede folk. I Yo In Kan forsøger sensei at undervise og skabe den samme atmosfære som der er i Sugino dojo’en. Det er
senseis ønske at komme tilbage til Japan, mindst en gang om året. Samtidig arbejder vi på fulde tryk på at få Sugino sensei til at komme til Danmark, så ofte som muligt. Vi arbejder samtidigt meget sammen med Eri og Såzen Kusano Sensei fra Norge. Vi vil altid have både et godt venskab og stor respekt til dem. 2 af Sugino dojo’s bedste elever.
I en tradition så gammel som Tenshin shoden Katori shinto ryu, kunne der skrives mange bøger og man ville stadig kun have skrabet overfladen. Der er med vilje også udeladt en masse pga. holdningen om, først at tage et sværd i hånden og derefter kommer resten. Træningen er alt der er og den er belønningen i sig selv. Når krop og sjæl bliver et, finder man ud af, hvad det vil sige at gå sværdets vej.
