hvad forventes af dig

Sydsjællands Kampkunstcenter Omøvej 4 4700 Næstved-DK

Hvad forventes af dig

 

 

Kyakka shoko, start med at forstå dig selv

 

Det første skridt i din træning er at kende dig selv. Hvis du kender dig selv, kan du

også se dine gode og dårlige sider. Derefter er det vigtigt at rette dine dårlige punkter.

Det er nemmest hvis du tager et af gangen. Det gør ingen forskel om du starter med

det der er nemmest for dig at rette, men det er vigtigt at du laver fremskridt.

Kyakka shoko betyder let oversat ”at undersøge det sted dine fødder står” og det er en

vigtig del af daglig træning. I Japan hvor folk altid tager deres sko af inden de træder

ind i et hjem, bliver det taget bogstaveligt. I mange dojoer i Japan begynder nye

elever med at træne i at sætte deres sko ordentligt på plads, udenfor dojoen. Sko er en

mulighed for at understrege vigtigheden i at begynde sin træning med det der er

nærmest en selv. Trods det at det kan synes ubetydeligt.

Man skal spørge sig selv hvordan man kan opnå noget stort, hvis ikke man kan

mestre noget småt og ordinært.

 

 

Gassho rei: mød andre med respekt

 

Samvær mellem mennesker begynder med hilsner og ender med afsked. Kineserne

siger at den rette hilsen kan forebygge uenigheder og vinde fjenders beundring.

Hilsner samt afsked skal gøres med respekt og omtanke for den anden. Dette kan kun

opnås hvis sind og krop er forenet i intention og aktion. Vi er alle lige og ingen

mennesker står over andre. Denne attitude/ måde at behandle andre på forventes af os

der træner i Yo in kan.

Gassho rei udtrykker gensidig respekt og vi anser det for at være den bedste fysiske

attitude til at ledsage alle hilsner og afskeder i dojoen. Vi viser respekt for hinanden

ved at udveksle gassho rei. I YIK bruger vi den internationale kampkunst hilsen. Så når vi mødes og skilles siger vi oss.

 

 

Samu: hold det sted du træner rent

Alle med ingen undtagelse af rang eller bælter skal holde det sted vi træner rent. Et

rent miljø er rarere at træne i. Samu træner os i at bære indlæring og filosofi udover

teori og ind i alle livets aspekter (kyakka shoko).

Korrekt påklædning

 

Det er enormt vigtigt altid at holde sin dogi (træningsdragt) ren. Tånegle og

fingernegle bør være klippet korte. Hår hvis det er langt bør sættes på en sådan måde

at det ikke generer udøveren eller andre. Smykker af enhver art skal enten tages af

eller bæres så de ikke kan være til fare for andre og udøveren selv. Det er af enorm

vigtighed at udøveren har god hygiejne.

 

 

 

Træn altid i en god ånd

 

Gå altid ind til træningen med en positiv attitude. Du kan udtrykke dette gennem din

tale og dine handlinger. Lige meget hvor gode dine intentioner er, hvis ikke du

bakker dem op med dine ord og attitude, vil andre aldrig kunne vide dine sande

intentioner. Det ville være som om intentionerne aldrig havde eksisteret. Kampkunst

tillader mange forskellige stillinger under træningen. Trods dette, at stå med krydsede

ben og arme, lade arme hænge løst ned langs siden, at hvile sine hænder på hofterne

eller stå og læne sig op ad væggen indikerer en dårlig attitude mod træningen og

træneren. Undgå dette.

Fordelene ved en positiv attitude ender ikke kun med et godt indtryk på andre. Det

også vigtigt for kvaliteten og farten på dine fremskridt i træningen.

Lige meget hvor dygtig din træner muligvis er, er det kun dig, der kan gøre dig selv i

stand til at lære.

 

 

 

Du skal tune ind på din lærer

 

Den lærdom som bliver åbenbaret for dig hver dag, kan blive betragtet som bølger fra

en antenne og dig selv som en radio. Lige meget hvor klart et signal eller hvor god

kvalitet indholdet er, hvis ikke du er tunet ind på stationen vil du ikke høre andet end

statisk. Hvis du kommer med en positiv holdning til træningen, vil du finde dig selv

mere i stand til at tune ind på din træners ”transmissions bølgelængder”.

Dojo Etikette:

 

 

1.) Når man kommer ind i træningssalen, standser man op og bukker

reglementeret. Det samme gælder når man forlader salen.

 

2.) Alle hilsner ledsages af ordet ”OSS”, som er international Kampkunst-hilsen.

Det udtales højt og tydeligt. Alle Kampkunst udøvere hilser hinanden med ”OSSu”

 

3.) Chefinstruktøren tiltales i træningssalen med ”sensei”. Alle assistenter og

instruktører tiltales med ”sempai”

 

4.) Ordet ”hai” anvendes i stedet for ”ja” når man tilkendegiver, at man har

forstået det, instruktøren har sagt. Dette er kun gældende i de jpanske stilarter.

 

5.) Kommer man for sent til træningen, går man op til instruktøren eller får dennes opmærkksomhed, og bukker.

Derefter går man bagi rækken og deltager i træningen.

 

6.) Finger- og tånegle skal være rene og kortklippede for at undgå skader.

Ligeledes skal udøveren fremtræde ren og velsoigneret.

 

7.) Halskæder, ure, armbånd, pladeringe etc må ikke bæres under træningen på

grund af skader. Hvis man ikke kan tage sin evt. øreringe ud, skal disse tildækkes af plaster eller lign.

 

8.) I træningssalen fordres en diskret optræden, samt at instruktørens henvisninger

følges ufortøvet. Der lægges vægt på en god træningsindsats og en respektfuld

indstilling til sporten og dens udøvere, samt til sin læremester.

 

9.) Tyggegummi, syngen, fløjten og unødig tale hører ikke til under træningen og

har man spørgsmål, gør man opmærksom herpå ved håndsoprækning.

 

10.) Når et hold sidder og mediterer skal alle andre der opholder sig i lokalet,

forholde sig fuldstændigt roligt.

 

Det er af særdeles stor vigtighed at alle kampkunst udøvere overholder international kampkunst etikette, og de interne regler, for at skabe den rigtige dojo atmosfære, samt en

effektiv træning.

Find os på

Åbningstider

Ud over nedenstående tider holder vi ofte seminar/træningslejre i weekenderne . Se mere her på siden.

Mandag til Fredag

17:00-21:30

Lørdage og Søndage

Ledig tid

YO IN KAN

Omøvej 4

4700 Næstved

Hombu Dojo Næstved

Beliggende centralt i Næstved.

Vi har egen P-Plads og ligger Tæt ved Station og busforbindelser.