Karate_SeMere

Sydsjællands Kampkunstcenter Omøvej 4 4700 Næstved-DK

Kenshin-kan

 

er en organisation under Renshi. Per Visti Jensen og Nikolaj Visti Jensen. Vi træner den traditionelle goju stil fra Japan. I helt traditionel karate fra Okinawa, er der meget få spark og teknikkerne var som sådan meget enkle, men effektive. I Kenshin-kan går vi udover det helt traditionelle og træner f.eks. også en masse spark. I Kenshin-kan står vi for tradition og fornyelse. Vi skal ikke glemme vores rødder, men vi lever i en anden tid.

 

 

Karate kommer oprindeligt fra Okinawa, en lille ø i det sydlige Japan. I 1874 tog Higashionna Kanryo Sensei til Kina, hvor han i 15 år trænede under Kempo-mesteren Ryu Ryuko. Tilbage på Okinawa begyndte han i Naha at undervise i de teknikker han lærte i Kina. Hans stil blev kaldt Naha-te.

På Okinawa var der 3 stilarter: Tomari-te, Shuri-te og Naha-te opkaldt efter hvilken by, stilarten stammede fra. Det er vigtigt at påpege at alle 3 lignede hinanden meget og at der herskede respekt og venskab de enkelte stilarter imellem.

Miyagi Sensei introducerede Goju-ryu til det Japanske fastland og stilen blev optaget og registreret i det Japanske Butoku-kai i 1933.

 

I 1954 bliver Goju-kai Federation oprettet, med Gogen Yamaguchi Sensei som Præsident.

Shuri-te og Tomari-te

blev slået sammen under navnet Shorin-ryu og Naha-te blev med tiden kendt under navnet Goju. Goju blev grundlagt i 1931 af Miyagi Chojun Sensei, Higashionna’s bedste elev. Efter megen træning på Okinawa rejste også Miyagi Sensei til Kina og studerede kinesisk Kempo, hvilket gør at der i Goju-stilen er en meget tydelig del af kinesisk Kempo.

I ”Kenshin-kan goju ryu karate do kai” træner vi stadig de traditionelle kata, som Miyagi Sensei underviste.

Disse er vist nedenfor i samme rækkefølge som de læres i vores organisation.

2

Gekisai dai ni

6

Seyunchin

10

Kururunfa

1

Gekisai dai ichi

5

Sanchin

9

Sepai

3

Tensho

7

Shisochin

11

Sesan

4

Saifa

8

Sanseru

12

Suparinpei

 

I kata er alle de gamle teknikker bevaret og det er her, vores kontakt med Miyagi Sensei og tidligere mestre bliver bevaret. Al filosofi og tankegang kan studeres og læres i kata. I kata findes essensen af ”goju ryu karate-do”.

Til alle Kata hører Bunkai. I Bunkai overføres teknikkerne fra kataen, til teknikker overfor en partner, som forsvar og angreb.

Karate er altid blevet trænet som en selvforsvarskunst, og det er derfor meget vigtigt, at træne teknikker overfor en partner. Dette uanset om det er bunkai, ”yaku-soku kumite” (aftalt kamp) eller frikamp. I YIK går vi meget op i træning overfor modstander/partner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som nævnt tidligere er der ikke den store forskel på forskellige karate stilarter, især for det utrænede øje, vil det være svært at se en forskel.

Karakteristisk for Goju Ryu er dog, at bevægelserne er meget runde, hvor de fleste andre stilarter er lineære. Det er som nævnt tidligere, meget iøjnefaldende at der her er elementer fra kinesisk Kempo. I Goju Ryu lægges der meget vægt på åndedræt, tilpasset bevægelserne. Et element Miyagi Sensei netop tænkte på, da han navngav stilen. indånding = blød og udånding = hård.

I Goju er der ofte også tale om en lidt tættere kamp, ”nærkamp”, end i andre karate systemer.

Alle karate systemer er gode og effektive og de blev alle udviklet til at forene og forædle udøverens fysiske og mentale kræfter. Goju ryu-udøveren har altid været kendt for sin nærmest overnaturlige råstyrke og sine bløde elegante bevægelser.

I kamp findes der umiddelbart 4 slags ma-ai (distance eller afstand)

 

Forsvars ma-ai:

 

...længst væk fra modstanderen er forsvars ma-ai. Dette er, når man er langt nok væk til at modstanderen umuligt kan ramme en, også selv om denne tager et skridt fremad.

Neutral ma-ai:

 

...er den distance hvor man ikke er i direkte kamp, men ved at tage et skridt frem kommer i angrebs ma-ai, og kan sparke eller slå. Ved at gå et skridt tilbage kommer man i forsvars ma-ai.

Angrebs ma-ai:

 

Her kan begge parter både slå og sparke. I denne afstand er kampen igang.

Angrebs ma-ai er forskellig i forhold til om man sparker, slår eller som her bruger albue.

Tæt ma-ai:

 

Her er man så tæt at det er svært både at slå eller sparke. Som oftest må man her bruge kast, låse eller ”kusushi” (balancebrydning).

Alle 4 ma-ai kan umuligt måles eller huskes udenad. De skifter konstant og afhænger af modstanderens størrelse eller om vedkommende har et langt eller kort våben. For en lille person vil det oftest være en fordel, at komme tæt ind på en større modstander. Omvendt vil det være godt for en større person, at holde den anden på afstand, så han med fordel kan bruge sin længere rækkevidde.

Det er nødvendigt i kamp, instinktivt at kunne justere og placere sig i den ønskede ma-ai. Det er vigtigt at huske at ens modstander kan gøre nøjagtig det samme. Hvis han f.eks. træder frem skal der lynhurtigt tages stilling til om man selv rykker ind eller rykker ud. I en realistisk kampsituation er der ingen tid til at tænke over ma-ai, og hvis ens reaktionstid er en smule for langsom, vil det være forbi.

Kun gennem megen træning, lærer man instinktivt at opfange de forskellige ma-ai og bruge dem til ens egen fordel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En anden faktor der er vigtig, når man tænker på ma-ai, er hvor meget plads man har i kampsituationen. Normalt under træning har man masser af plads, men i en evt. overfaldssituation er det ikke sikkert, at der er den plads man normalt er vant til at træne i. Det kunne f.eks. være et lille rum, i en bil eller en lille gyde.

 

Sugino Sensei plejede at sammenligne ma-ai med penge ”hvis man har mange penge, bruger man mange penge, hvis man derimod ikke har så mange, må man også bruge mindre”. Det samme er aktuelt med ma-ai. Det er ikke nok kun at træne en eller to slags ma-ai, alle tænkelige ma-ai skal trænes.

Hvis man kun træner kumite (frikamp) som en sport, her tænkes især på wuko regler, vil man kun kunne forkert ma-ai. I Kenshin Kan kæmper vi også efter wuko regler (kun markering) og der er bestemt en masse man kan lære ved at deltage i sådanne stævner. Det må dog aldrig gå hen og blive sportskarate, hvor det selvforsvarsmæssige aspekt helt forsvinder. Hvis man kun træner denne sportskamp, vil ens ma-ai helt naturligt blive forkert. I en selvforsvars situation kan man kun handle instinktivt. Så hvis ens træning kun har været med forkert ma-ai, vil den i en så presset situation også være forkert.

 

En anden farlig reaktion på for meget fokus på sportskampe er, at der i alle sportskampe er regler. Reglerne skal være der og er gode til at sørge for at personerne i sporten ikke bliver skadet for voldsomt. Det dårlige ved regler er, at man i sin iver for at blive verdensmester, glemmer de gode effektive reelle kampteknikker der står uden for reglerne: Bid, prik i øjne og spark mod skridtet, er teknikker der heldigvis aldrig ses i sportskampe. I sidste instans, hvor der er en voldsperson der angriber os, kan det desværre være vores sidste udvej.

 

I Kenshin kan opfordrer vi til at prøve at kæmpe sportskampe, men det må aldrig blive essensen af træningen. Sidst men ikke mindst skal man huske, at Karate ikke handler om at besejre andre, men derimod om at besejre sig selv.

Budo

 

Budo betyder krigerens vej. Ideogrammet ”bu” består af 3 dele der betyder ”2” ”spyd” og ”stop”. Altså at stoppe 2 spyd. Det betyder at ”bu” ikke står for at slås, besejre eller dræbe en fjende, men at stoppe kampe mellem mennesker. Gennem dette kan vi skabe en fredelig kultur. Budo og anden kampkunst er skabt til at spille en moralsk rolle i samfundet - ikke for at vi skal vinde over andre. I stedet er det en metode hvorpå vi kan vinde over vores egne svagheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Igennem budo kan vi blive i stand til at tage vare på os selv og vores nærmeste. Vi bliver i en meget bedre fysisk stand, hvilket bevirker at vi bliver bedre til at møde hverdagen. Vi træner vores mentalitet til at kunne klare mere pres og gennem det kan vi klare flere situationer for os selv og vore medmennesker. Igennem vores træning udvikler vi vores karakter. Vi skaber selvtillid, mod og styrke til at hjælpe andre, os selv og samfundet.

 

Budo, om det er Karate, Aikido, Kung-fu, sværdkunst m.m. er en metode til at skabe gode mennesker. Vi er krigere for det gode. ”Do” betyder vej og alt det førnævnte er vores vej i livet. Karate bliver til en livsstil. Livsstilens filosofiske navn er ”do”, som en vej i livet.

 

På alle veje er der bump, sving, bakker, dale og sidekørsler. Det kan til tider føles som om man ikke kommer fremad og andre gange går det næsten for hurtigt. Livets vej er ikke en man skal køre for hurtigt på, men ej heller for langsomt. Hvis ikke man har fat i rattet, kan man nemt køre i grøften.

I denne forbindelse er det enormt vigtigt at man finder den rigtige læremester. Det er bedre at lede 3 år uden træning, frem for at træne forkert i 3 år.

 

I Kenshin-kan Goju ryu karate-do kai er vi enormt heldige, netop at have haft en rigtig stormester til at guide os på rette vej.

Shihan Jimmy Keido Yamaue

 

Shihan Yamaue er født og opvokset i Japan 1946. Shihan er nærmest arveligt belastet med Budo. Siden Barn er han blevet undervist af forskellige stormestre, og medlemmer af hans familie. I Goju ryu blev han undervist af hans morbror Inaue Sensei Goju kai. Shihan gik på Ritsumeikan universitetet i Kyoto, Japan. Samme universitet var det første sted, Gogen Yamaguchi Sensei (billede højre) begyndte at undervise i Goju ryu. Shihan var kohai under Gogen yamaguchi på Ritsumeikan universitetet. Udover at træne Karate har Shihan erfaring og træning i næsten alle Budo-stilarter. Shihan har mange dan. Grader i forskellige stilarter, men vigtigt her er at nævne:

 

1.Soke (systemgrundlægger) Nord shaolin kungfu 10.dan.

1.Soke Yamaue ryu aiki-jutsu 10.dan

Goju kai Karatedo 8.dan.

 

Shihan er ydermere budhistisk præst med tilknytning til Daishoji Imperial temple og Saga imperial palace/ Daikakuji temple. Shihan er i ordets bogstaveligste forstand en rigtig stormester. I Kenshinkan Goju ryu Karatedo kai er vi meget stolte af at have haft så stor en Budo kapacitet til vejledning og rådgivning. Arigato gosaimashita.

Karate og Budo skal især gavne udøveren på 3 punkter

 

Nr. 1

er selvforsvar. Goju ryu er og har altid været en meget effektiv selvforsvarskunst.

 

Nr. 2

er spirituel udvikling. Her tænkes på personlighedsudvikling og gennem fysisk træning samt studie i filosofi opnår udøveren en bedre forståelse af sig selv og sine medmennesker.

 

Nr. 3

er forbedret helbred. Det er bevist at det er sundt at bevæge sig og i Karate bruger og bevæger man hele sin krop. Man vil naturligt få forbedret sit helbred, samt sin motorik.

 

 

Forbedret helbred er både fysisk og psykisk. Det er meningen at man skal have det godt imens man træner. I Kenshinkan træner vi som nævnt mange forskellige sparke-teknikker, hvilket især for yngre udøvere er meget spændende. Når man bliver lidt ældre sætter kroppen en naturlig stopper for hvor smidig og hurtig man kan være. Vi tilpasser altid teknikkerne så de er i overenstemmelse med udøverens fysiske tilstand og fortsat kan være effektivt i en eventuel selvforsvars-situation. Alle vores instruktører har erfaring og træning i forskellige budo former, hvilket altid gør undervisningen spændende og lærerig.

 

Karate kan trænes af alle. Der er plads til eliten, men også til folk der har mindre motorisk talent. Det er det individuelle niveau der skal forbedres.

De 8 bud

fra traditionel kinesisk Kempo

nedskrevet af Miyagi Sensei som grundlag for Goju ryu Karate-do.

 

1. Forstanden består af himmel og jord.

2. Kroppens cyklus er den samme som solen og månen.

3. Ind og udånding er lig med blødt og hårdt.

4. Lev i overenstemmelse med tiden og forandringer.

5. Teknik opstår når bevidstheden er fraværende.

6. Fødder skal gå frem og tilbage, adskilles og mødes.

7. Øjnene skal se selv den mindste forandring.

8. Ørerne skal lytte opmærksomt i alle retninger.

Find os på

Åbningstider

Ud over nedenstående tider holder vi ofte seminar/træningslejre i weekenderne . Se mere her på siden.

Mandag til Fredag

17:00-21:30

Lørdage og Søndage

Ledig tid

YO IN KAN

Omøvej 4

4700 Næstved

Hombu Dojo Næstved

Beliggende centralt i Næstved.

Vi har egen P-Plads og ligger Tæt ved Station og busforbindelser.